Individuel krops- og psykoterapi
Samtaler med fokus på personlig udvikling, kriser, traumer, afhængighed, relationer og livsretning. Vi arbejder nænsomt med det, der fylder – og med det, der vil gro frem.
Integrativ terapi · Hjertedialog
Terapi er for mig en proces, hvor du får realiseret et dybfølt ønske. Sammen bevidstgør vi det ubevidste og skaber rum til at hele det, som forhindrer dig i at opnå dit ønske.

Mange henvender sig om noget på listen her. Men du behøver ikke vide, hvad det "hedder" – det rækker, at du mærker, at noget fylder.
Integrativ betyder, at flere metoder og tilgange samles i én helhed, der tilpasses dig, i stedet for at du skal passe ind i én fast metode. Som integrativ terapeut trækker jeg på krops- og psykoterapi, somatisk traumearbejde og hjertedialogen som livsholdning. Krop, følelser, tanker og ånd behandles ikke adskilt, men som ét sammenhængende menneske.
I praksis betyder det: Vi starter altid dér, hvor du er. Nogle gange taler vi; andre gange arbejder vi roligt med kroppen og nervøsystemet, når ordene ikke rækker. Målet er altid integration: at det, vi rører ved i terapien, bliver forankret i din hverdag som ståkraft og retning.
Mine faglige fundamenter
Samtaler med fokus på personlig udvikling, kriser, traumer, afhængighed, relationer og livsretning. Vi arbejder nænsomt med det, der fylder – og med det, der vil gro frem.
Vi skaber rum for ærlighed og kontakt – og for mønstre, der har låst sig fast. Hjertedialogen er både metode og mål.
For familier, der søger balance, forståelse og nye måder at mødes på – også når hverdagen er svær.
Trygt fællesskab, hvor gruppedynamikken giver mod til at bevæge sig ud af komfortzonen – på godt og ondt.
For fagfolk, der arbejder med mennesker, og som selv har brug for rum og spejling.
En kortere telefonisk samtale om, hvad du søger, og om et forløb er det rette for dig. Efter gensidig betænkningstid kan forløbet opstarte.
Efter indledende afklarende session følger et terapeutisk forløb, som er fuldstændig unikt og tilpasset dine behov. Tidsrammen kan derfor variere meget. Det er et nænsomt dybdegående forløb med fokus på integration af krop, sjæl og ånd – at du lærer at lytte til dit autentiske hjerte – og dermed udvikler ståkraft og retning i dit liv. Vi arbejder hele tiden med at få det, vi arbejder med, integreret i din hverdag.
Nye mønstre får plads i hverdagen. Terapiens mål er, at du selv bærer forandringen videre.
Citater fra terapiforløb, kurser og workshops – med klienternes egne ord.
"Jeg har følt en utrolig tryghed og sikkerhed. Jeg er blevet mødt med åbenhed og nærvær, som har været fuldstændig nødvendig for min personlige udvikling. I slutningen af mit terapeutiske forløb er jeg fyldt med en stor taknemmelighed for den skarphed, varme og nærvær, som Knud altid har bidraget med – og for det sted jeg er nu. Jeg kan kun give ham mine bedste og varmeste anbefalinger."
"Nu er det snart 3 år siden, kimen til mit nye liv blev lagt. Det var let for mig at lægge min medicin væk, og at møde dig som behandler var for mig helt afgørende – at møde et menneske, som ikke blot kom med faglig viden, men som jeg oplevede det, var en personificering af det budskab, jeg havde brug for!"
"Knud er den mest autentiske person jeg kender. Han er 100% ærlig, kan være virkelig provokerende (for at hjælpe), men han er først og fremmest en person, du kan have 100% tillid til. Han ser dig, hele dig, og udstråler en tryghed og varme, der gør, at du tør være dig."
"Jeg er lige kørt for at opleve mit barnebarn i et teaterstykke. At jeg kan køre den tur og opleve det skyldes dig – tak Knud."
"Jeg oplevede, at nye vinduer åbnede sig – til livet og mig selv. Jeg takker dig for, at du gav mig selv og mit liv tilbage."
"Du er skarp – jeg kan ikke tale udenom mine problemer. Du ser mig og det, jeg står for, og kan holde mig, når det er nødvendigt."
"Jeg fandt selvindsigt, autenticitet og mit sande potentiale – tak fra hjertet af."
"Jeg fik nye indsigter i misbrug og medafhængighed – det var en kæmpe øjenåbner."
"Hvis jeg ønsker forandring, er der behov for ny tænkning og nye energier fra en fuldstændig ny vinkel – og wow, det var hvad der skete. Den nære, trygge, omsorgsfulde og rolige zone gjorde noget specielt ved mig."
"Jeg har fået håbet og troen på andre mennesker tilbage."
HjerteDialog · Knud Thorbjørn Hansen
Det er uforpligtende at spørge. Vi finder ud af det sammen – den første samtale er en kort telefonisk afklaring.